Foredragsaften med fokus på familien - når sclerosen flytter ind.
Lokalafdelingerne for Guldborgsund & Lolland, Næstved & Vordingborg samt Faxe & Stevns har hermed fornøjelsen af at invitere til en spændende foredragsaften med fokus på familien, når sclerosen flytter ind.
Om arrangementet
Når en kronisk sygdom som sclerose bliver en del af hverdagen, påvirker det ikke kun den, der er syg – det påvirker hele familien. Roller ændrer sig, energien svinger, og bekymringer kan fylde mere end før. Men hvordan kan man som familie bevare nærvær, håb, når livet har fået nye vilkår?
Dette oplæg med familie-, par- og psykoterapeut MPF Lise Kramer Schmidt giver dig både indsigt og konkrete redskaber til at styrke familielivet, når sygdom flytter ind.
Hvad får du ud af oplægget?
· Forståelse af familiens dynamik: Hvordan påvirker sygdom hverdagen, rollerne og stemningen i familien?
· Konkrete råd til samtaler med børn: Hvordan taler vi ærligt når vi og børnene bliver bange – og hvad kan børn tåle at høre?
· Inspiration til at holde hjertet varmt og hovedet koldt: Hvordan bevarer vi kontakten og snakken i familien, selv når energien er lav?
· Mulighed for refleksion og erfaringsudveksling: Et trygt rum, hvor du kan dele tanker med andre forældre i samme situation.
Vi sætter særligt fokus på:
· Børnene i centrum – hvordan beskytter vi dem uden at overbebyrde dem?
· Samtalen i familien – hvordan skaber vi åbenhed og håb?
· At passe på hinanden – både børn, forældre og parforholdet.
Hvordan foregår oplægget?
Oplægget kombinerer teori og praksis med eksempler fra hverdagen, samtalekort og små refleksionspauser. Der bliver også tid til spørgsmål og dialog, så du går hjem med konkrete idéer og ny inspiration.
Pris: kr. 100,00 pr. person. Bindende tilmelding senest torsdag, den 1. oktober.
Vi er vært ved en kop kaffe/the/vand og kage.
Vi glæder os til at se dig.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 28. oktober 2026 kl. 18:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 1. oktober 2026 kl. 16:00
Sted
DGI Huset
Solbakkevej 42,
4760 Vordingborg
Arrangør
Scleroseforeningens lokalafd. Guldborgsund og Lolland
Tlf. +45 +4523323769
sus-mic-simonsen@mail.tele.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Scleroseforeningens lokalafd. Guldborgsund og Lolland bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser